Njalsgade 80, lokale 9.2.141
DK - 2300 København S
M: +45 2845 7429
E: info[at]illumenarts.dk
spacer

Lys over Ørestad Nord - Kulturnatten 2011

Illumenarts inviterer til Lys over Ørestad Nord til Kulturnatten fredag den 14.10.
Sammen med Lyskastellet skaber vi tre lysinstallationer på DR, IT-Universitetet og Fakultetsbiblioteket, der alle åbner husene på Kulturnatten.

Lysinstallationerne tager udgangspunkt i institutionernes særkender: På DR skaber vi en poetisk vandspejling ved hovedindgangen. Ved ITUs indgange skaber vi en abstraktion over universitets indre prikkede lyskunstværk. Og på Fakultetsbibliotekets industrielle rørsystem sætter vi et eventyrligt lys, der i farvesproget er en abstraktion over bibliotekets indre lyskunstværk.

Samme aften vil være sidste mulighed for at se installationen Colour Me Up, som er skabt af Illumenarts og Silla Herbst til Ørestad Kulturdage. Colour Me Up er en farverig og poetisk lyssætning af Rued Langgaardsbroen over Emil Holms Kanal.

Alle de fire installationer vender ud mod Emil Holms Kanal; står du ved den ene, kan du se hen til den næste.
Med belysningen af Ørestad Nords markante arkitektoniske perler inviterer vi dig til at gå en tur langs kanalen og se din (u)kendte by i et nyt lys.
 

Alle installationer er blevet til i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter.

Vel mødt!

Sted: Emil Holms Kanal
Tid: Fredag den 14.10 kl. 18-23

De bedste hilsener
Catja, kunstnerisk leder, Illumenarts

 

 
 

 

 

Colour Me Up / Illumenarts og Silla Herbst / Ørestad / Foto: Catja Thystrup 

 

spacer
Web af Liquid Light // Design af Imaginum